Skrøbelev Gods med Lonnie og Leif 14. - 16.09.2026
Afslapningstur til Skrøbelev Gods,
Vi havde, sammen med Lonnie og Leif, besluttet at tage et par afslapningsdage i smukke og rolige omgivelser.
Valget faldt på Skrøbelev Gods som er beliggende tæt på Rudkøbing på Langeland.
Det har vi ikke fortrudt.
Godset var et pragtfuldt sted, og samværet med Lonnie og Leif var, som vanligt, afslappende, sjovt, og fantastisk hyggeligt.
Der er en del billeder fra turen, som jeg har lagt ind i nogenlunde kronologisk rækkefølge.
Yderligere kommentarer findes her nedenunder.
Vel ankommet, var noget af det første jeg så, denne flotte musvåge der svævede over parkeringspladsen.
Umiddelbart derefter ankom Lonnie og Leif, og her ses de smukkeste deltagere i hele arrangementet 😄
Vi måtte straks ind og se på forholdene, og her ser vi restauranten, som vi var sikre på havde været en riddersal i fordums tid.
Det var det dog ikke - vi lærte senere på dagen at det havde været ko-stald 🐂
Vi skulle bo I Godsejeres Hus. Og det var i sig selv en oplevelse. Et fantastisk smukt gammelt bondehus som er moderniseret til at indeholde tre værelser og to badeværelser. Og et helt utroligt smukt haveanlæg med havedam og meget andet.
Det er ren afslapning …
Lonnie og Leif ses i haven og i smukkeste stil 😄
En flot stor kors-edderkop boede i carporten.
Vi var med på en rundvisning på godset, og her blev vi bl.a. præsenteret for dette smukke kastanie træ (spise kastanier), som er 360 år gammelt, og som helt naturligt er havens centrale træ.
Rundvisningen tog os også med på Kærligheds stien og i vinkælderen.
Hvor sagnet vil vide, at den Hvide Dame huserer. Her findes nogle blændede døre, som nogle påstår at de har set den Hvide Dame komme ud af .... uuuuhhhhh 😲
Efter sådanne oplevelser trænger vi til en god kop kaffe ☕️
Vi gik en tur rundt på området på egen hånd efterfølgende, og kunne nyde de smukke og meget vel restaurerede bygninger.
I søen ved Kærlighedsstien var der åkander - og en enkelt i smuk blomstring.
Leif fik skudt et smukt billede af solnedgangen.
Jeg fik skudt lidt stjernehimmel. Her fra før det blev helt mørkt.
Og hele selskabet aftenhygger i Godsejerens Hus 🏠
Lidt flere stjerner da det var blevet helt mørkt.
Dagen efter tog vi ind til Rudkøbing. Billeder igennem porten her, er nok noget af det smukkeste der findes i den by 🙄 …
... måske lige bortset fra disse tre skønheder 😂
Vi så det gamle dom- og rådhus.
Bygget af Frederik VII som jo også gav os den Grundlov som vi stadig lever efter.
Der var en flot skulptur af Frederik VII på bygningen …
… men de to her er kønnere 😲
Tilbage i Godsejerens hus, skulle jeg lige have et billede af det gedehamsebo der var oppe under taget. De var dog helt fredelige, og generede os overhovedet ikke.
Så gik jeg en lille tur for mig selv. Bl.a. ned forbi søen med åkandeblomsten som nu var blevet endnu kønnere end den var dagen før.
Jeg fik skudt Godsejeres Hus (Hyggely) set fra gavlen mod vejen. Smukt gammelt bondehus.
Nede ved parkeringspladsen var et gammelt brøndhul.
Her levede en ret stor gruppe af grønne frøer. Her et par flotte fyre.
Miljøet omkring godset er meget frodigt, og der er flere søer. Jeg forsøgte at fange et godt indtryk af det.
Så blev det nat, og vi nød resten af opholdet inde bag de oplyste vinduer.
En pragtfuld tur i det absolut bedste selskab.